Fliser - granit - marmor - skifer


Om Fliser

Slidstyrke

Slidstyrken på en flise angiver hvor meget flisens glasur kan holde til (hvor hurtigt flisens glasur bliver synligt slidt).

Slidstyrken på glaserede fliser og klinker katagoriseres i en skala fra 1-5, hvor 1 er den laveste og 5 den højeste.

Slidstyrke - anbefalet brug

1. Vægfliser
2. Gulve med let slid, badeværelser, hvor der kun betrædes med blødt fodtøj
3. Gulve med almindeligt slid
4. Gulve med stærkere slid, alle gulve i privatboliger, kontorer, restauranter eller lignende
5. Gulve med stærkt slid, butikker, banker, hoteller, skoler eller lignende

 

Centrum Fliser er selvfølgelig altid klar med rådgivning om hvilke fliser der bør vælges.

 

 

Flisestørrelser

Hvilken flisestørrelse passer til mit lille gæstetoilet på to m2?

Der er ingen faste regler for hvad man kan og skal, alt er tilladt i boligindretningen, så følg gerne din egen fornemmelse og ide til flisestørrelse.

Som udgangspunkt gør man dog intet forkert ved at flisens størrelse følger rummets størrelse, dvs. små fliser i små rum og store fliser i store rum.

Herefter kan man tage hensyn til hvilken stil flisens størrelse og type giver:

  • Små rustikke fliser: hyggelig effekt, bondehusagtigt, gammeldags stil.
  • Små fliser, ikke rustikke: flot grafisk effekt, moderne rene linier.
  • Store rustikke fliser: hyggelig effekt, åbner rummet op.
  • Store fliser, ikke rustikke: moderne rene linier, åbner rummet op. Kan dog virke voldsomt i små rum, hvis stilen ikke passer til resten af huset.
  • Fliser med stort farvespil: Små fliser i små rum (der vil ikke være plads til farvespillet med store fliser).

Vælges store fliser til gulvet i badeværelset skal man være opmærksom på, at det er en god ide at vælge den type rist der løber langs væggen eller en trekantrist i hjørnet. Ved valg af disse specialriste bliver det ikke nødvendigt at lave tilskæring af flisen for at få ordentligt fald til risten (f.eks kuvertfald).